Ring til os

Fjernsupport

Klik her for at hente

(fjernsupport ydes kun efter aftale)

Kontrolpanel

Hvordan kan jeg se hjemmesiden inden jeg flytter domænet, eller inden domænet er aktiveret

Baggrund:

Dit domæne er endnu ikke oprettet, eller du har en eksisterende side på domænet som skal fortsætte mens du færdiggør en ny side. Derfor kan du ikke opdatere navneserveren endnu. For at du selv kan tilgå den nye side og arbejde med den er det altså nødvendigt at “snyde” din egen computer til at kontakte den nye server når du skriver domænenavnet i din browser eller FTP-klient.

Alle computere har en såkaldt “hosts-fil”. Den udfører samme job som en navneserver normalt gør, bare allerede før navneserveren bliver spurgt. Hvis der bliver fundet et resultat i hosts-filen bliver navneserveren altså slet ikke spurgt. Derfor kan du få din egen computer til at tro at www.ditdomæne.dk allerede ligger hos os, selvom alle andre ser din gamle hjemmeside hos en af vores konkurrenter, eller ditdomæne.dk slet ikke er oprettet endnu.

Dette er et trick som alle web-udviklere bør kende!

Du skal gøre følgende:

Det grundlæggende mål uanset hvilket styresystem du har, er at finde hosts-filen og tilføje to ekstra linjer.

Windows:

  1. Klik på menuen start og find notesblok, er den ikke på listen kan du skrive “notepad” i søgeboksen nederst, så kommer den frem.
  2. Højreklik på notesblok og vælg “Kør som administrator”. På meget gamle windowsversioner eller hvis du er logget ind som administrator skal du bare klikke på den.
  3. Klik på menuen “Filer” og vælg “Åbn”.
  4. I den lille dropdown til at vælge filtype (i nederste højre hjørne) skal du vælge “Alle filer (*.*)”
  5. Find hosts-filen, på langt de fleste windows-pc’er vil den ligge her:
    • C:\Windows\System32\drivers\etc\hosts
  6. Tilføj to linjer til filen, de skal indeholde:
    • IP-adressen til den server dit site ligger på (kan findes på forsiden af kontrolpanel under “Kontooverblik”)
    • Et blank-tegn (f.eks. mellemrum eller tab)
    • Domænenavnet, f.eks. www.ditdomæne.dk
  7. Det kunne f.eks. se sådan ud:
    86.58.182.130 ditdomæne.dk
    86.58.182.130 www.ditdomæne.dk

    Bemærk: # udkommenterer linjen (så det skal du ikke sættes foran)

  8. Gem filen ved at klikke på menuen “Filer” og vælge “Gem”
  9. Åbn din browser og test at det virker ved at skrive dit domænenavn i adresselinjen. Hvis det ikke virker første gang så prøv at trykke CTRL+F5 eller lukke browseren helt ned og starte den igen.
  10. Husk at slette ændringen igen når domænet er flyttet eller aktiveret! -Det er ikke vigtigt, men hvis du ikke gør det straks har du nok glemt alt om det næste gang siden skal flyttes.

Se her hvis du har problemer med at rette i din hostfil: Jeg kan ikke rette i min hostfil?

MAC

Hvordan hosts-filen tilgås på MAC afhænger af hvilken version du bruger. Søg på google efter “Edit hosts on MAC OS [din version]” for detaljerede instruktioner.

MAC OS X 10.2 eller senere

Brug samme guide som til Linux, bortset fra at stien skal være

/private/etc/hosts

MAC OS 9

På Mac OS 9 skal du se i System Folder:Preferences, og i selve System Folder efter en fil med navnet “Hosts”. Hvis den ikke er der, laves den med en texteditor.

Når du har fundet og åbnet filen er proceduren den samme som for windows:

  1. Tilføj to linjer til filen, de skal indeholde:
    • IP-adressen til den server dit site ligger på (kan findes på forsiden af kontrolpanel under “Kontooverblik”)
    • Et blank-tegn (f.eks. mellemrum eller tab)
    • Domænenavnet, f.eks. www.ditdomæne.dk
  2. Det kunne f.eks. se sådan ud:
    86.58.182.130 ditdomæne.dk
    86.58.182.130 www.ditdomæne.dk

    Bemærk: # udkommenterer linjen (så det skal du ikke sættes foran)

  3. Gem filen ved at klikke på menuen “Filer” og vælge “Gem”
  4. Åbn din browser og test at det virker ved at skrive dit domænenavn i adresselinjen. Hvis det ikke virker første gang så prøv at lukke browseren helt ned og starte den igen.
  5. Husk at slette ændringen igen når domænet er flyttet eller aktiveret! -Det er ikke vigtigt, men hvis du ikke gør det straks har du nok glemt alt om det næste gang siden skal flyttes.

Linux

  1. Åbn et terminalvindue
  2. Skriv:
    vi /etc/hosts

    Der kræves muligvis root-adgang for at gemme filen, er det tilfældet skal du i stedet skrive

    sudo vi /etc/hosts

    eller

    su
    vi /etc/hosts
  3. Tast “i” for at starte redigeringstilstand
  4. Hop til bunden af filen og tilføj to linjer. De skal indeholde:
    • IP-adressen til den server dit site ligger på (kan findes på forsiden af kontrolpanel under “Kontooverblik”)
    • Et blank-tegn (f.eks. mellemrum eller tab)
    • Domænenavnet, f.eks. www.ditdomæne.dk
  5. Det kunne f.eks. se sådan ud:
    86.58.182.130 ditdomæne.dk
    86.58.182.130 www.ditdomæne.dk

    Bemærk: # udkommenterer linjen (så det skal du ikke sættes foran)

  6. Tast “ESC” for at afslutte redigeringstilstand.
  7. Tast “:wq!” for at gemme filen og afslutte editoren.
  8. Åbn din browser og test at det virker ved at skrive dit domænenavn i adresselinjen. Hvis det ikke virker første gang så prøv at trykke CTRL+F5 eller lukke browseren helt ned og starte den igen.
  9. Husk at slette ændringen igen når domænet er flyttet eller aktiveret! -Det er ikke vigtigt, men hvis du ikke gør det straks har du nok glemt alt om det næste gang siden skal flyttes.